Her er lidt information, hvis du er ny beboer!

 

AB GUNLØG BYDER DIG VELKOMMEN

Velkommen til andelsforeningen AB GUNLØG.

Som ny er der mange informationer at sætte sig ind i og vi håber denne hjemmeside kan være med til at give dig svar på dine spørgsmål.

Et par gode råd er, at du læser vores vedtægter og sætter dig ind i foreningens ordensregler. De ligger under punktet ‘regler’.

Som hovedregel gælder det, at hvis du har spørgsmål i hverdagen skal du henvende dig til varmemesteren. Vi er i alt 191 lejligheder (167 andelsboliger og 24 lejeboliger) er også tilmeldt vores lukkede Facebook-gruppe, hvor du kan få svar og hjælp på mange ting. Søg efter ‘Abgunløg’. Bestyrelsen debatterer ikke sager på Facebook, men benytter kanalen som en ekstra opslagstavle.

Har du gode ideer til, hvad vi skal lave i AB Gunløg? Har du lyst til at etablere et cykelværksted, indkøbe et møbel eller andet, der kan være til gavn for flere, så sig til. Vi har en del sociale arrangementer og mangler løbende hænder, hvis vi skal fortsætte de mange gode traditioner, vi har i AB Gunløg. Vi afholder bl.a. jule-arrangement, fastelavn og så har vi to gårddage.

Navneskilte
Navneskilt til postkassen og dørtelefonen består af et forbogstav og efternavn. For at få det rigtige navn/de rigtige navne afleveres en seddel med navne og adressen i en af postkasserne i porten/eller du skriver en mail til varmemesteren, så ændrer Morten det hurtigst muligt.

Ekstra nøglebrikker
Alle lejligheder har som udgangspunkt fået tre nøglebrikker. Alle brikker herudover koster 100 kr. stk. og der skal kvitteres personligt ved afhentning. Også her sendes en mail/laves et brev til varmemesteren på varmemester.gunloeg@gmail.com / lægges i postkassen i porten. I mailen/brevet skal tydeligt angives navn, adresse og telefonnummer. Så laver varmemesteren nøgle og kvittering klar og ringer til jer ang. tidspunkt for afhentning og kvittering.

Tilmeld jer det digitale nyhedsbrev fra AB Gunløg på http://kortlink.dk/a3rd

Jeres mailadresse vil udelukkende blive brugt af bestyrelsen og ikke udleveret til andre. Hvis I på et senere tidspunkt ikke ønsker det digitale nyhedsbrev mere, kan I nemt framelde jer.

Vi er også på Facebook
Bliv venner med AB Gunløg på Facebook, men nok vigtigst; bliv medlem af den lukkede beboergruppe - søg efter "ABGunløg". I den lukkede gruppe poster vi nyheder, ligesom du selv kan bidrage med køb/salg/bytte eller bare gerne vil dele dine spørgsmål med foreningens medlemmer.

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til os i bestyrelsen, som arbejder ganske frivilligt, men forsøger at holde et højt niveau af kommunikation og åbenhed. Skriv en mail til os på abgunloeg@gmail.com, så svarer vi hurtigst muligt eller du kan lægge en seddel i den hvide postkasse i en af portene - husk navn og nummer.

Vi har hjertestarter
Foreningen råder over to hjertestartere. Den ene er placeret på toilettet i midten af gården i Bergthorasgade-siden. Tolilettet kræver nøglebrik. Vores anden hjertestarter sidder på muren ved Gunløgsgade 2 mod gaden.

En hjertestarter er et apparat, der kan "genstarte" hjertet efter hjertestop ved at give et eller flere elektriske stød gennem brystkassen. Vi mener, vi i foreningen bør passe godt på hinanden og her er en hjertestarter en helt basal anordning, som kan redde liv, hvis ulykken er ude. Til orientering så er den børnesikret! Og med instruktion, så frygt ikke at brug den. Den er nem at bruge!

I kan her se, hvor der ellers er hjertestartere på Bryggen http://www.hjertestarter.dk/Kort -

Sæt dig ind i hvordan den fungerer ved at se en kort film på denne side: http://www.hjertevagt.dk/

Vi vil også godt slå et slag for den gode app ‘Hjerteløber’ (den alarmerer folk i umiddelbar nærhed af ulykkestilfælde hvor en hjertestarter er påkrævet)

Det eneste du kan gøre forkert i en nødssituation er ikke at gøre noget!