Vi er heldige at have en lejlighed, der indimellem er mulig at have gæster boende i, hvis du er beboer i AB Gunløg.

 

Om gæstelejligheden

Den ligger i Gunløgsgade 14, st. tv. Skal du bruge den, så er du indforstået med nedenstående vilkår. (opdateret 2023)

Prisen for andelshavere er 275 kr. pr. nat. Prisen stiger til 325 kr. pr. 1.1.24.

Gæster skal selv medbringe sengelinned, håndklæder, klude og viskestykker.

Der er wifi. Der er også et tv.

Ved afbookning senere end 7 dage før ankomst, betaler man for én nat.

Lejligheden skal forlades rengjort. Det er andelshaver, der er ansvarlig for at lejligheden er rengjort. Hvis den ikke er rengjort vil der blive opkrævet et gebyr ved afregning (500 kr). 

Hvis lejligheden ikke er rengjort ved ankomst skal der sendes en mail med foto til bestyrelsen ved ankomst (abgunloeg@ gmail.com)

Medmindre andet er aftalt, har man adgang til lejligheden fra kl. 13 på ankomstdagen, og lejligheden skal forlades senest kl. 12 på afrejsedagen.

Nøglen afhentes i nøgleboksen i porten til venstre for Gunløgsgade 16. Koden kan du få via vores mail. Nøglen SKAL afleveres samme sted ved afrejse.

Lejen trækkes sammen med huslejen fra den andelshaver, der har lejet lejligheden. Afregning sker efter hvert kvartal.